Lille mand, hvad nu? Om en sildemad i en kantine, og om at høre eller overhøre eksistentielle kald i karrieren og livet
En helt almindelig sildemad, en helt almindelig dag
Det var en almindelig overskyet og kølig tirsdag middag i en almindelig dansk virksomheds almindelige kantine. Vi havde fyldt vores tallerkner ved buffeten, sikkert rødbedesalat og sildemad for mit vedkommende, og vi havde hver vores glas med dansk vand på hver vores bakke. Min tidligere chef og jeg havde aftalt at mødes over frokost for bare at indhente det forsømte og høre om hinandens arbejde.
I løbet af snakken talte hun om en opgave, hun havde brug for at få løst.
"Kender du nogen, der kan løse den opgave for mig på konsulentbasis?"
"Ja", svarede jeg, "det kan jeg. Men det er jo noget pjat, for jeg har et udmærket job"
"Ja", sagde hun, "det er noget pjat."
Og så spiste vi videre.
Jeg blev let svimmel og forvirret på et højere plan, men det tror jeg at jeg skjulte for hende. Jeg kommer i tanke om at jeg aldrig har spurgt.
I årevis havde jeg drømt om at blive selvstændig når tiden var inde. Jeg havde drømt, fundet på navnet, doodlet logoer i min notesbog, skrevet forretningsplaner og fantaseret.
Men først når tiden var inde.
9 måneder før denne helt almindelige frokostsnak havde jeg tiltrådt et spændende job i en spændende virksomhed, så jeg havde absolut ingen planer om at blive selvstændig lige der. Jeg skulle lære en ny industri og en ny kultur at kende, og jeg skulle skabe mig et endnu større netværk inden tiden var inde. Måske var der endda endnu et job ude i horisonten før jeg var klar.
Men dagen efter ringede jeg og foreslog hende ideen. Jeg går selvstændig, og min første opgave bliver at hjælpe dig.Og sådan skete det, på et helt almindeligt sted på en helt almindelig dag, at jeg tog et stort karrierespring.
Det var et eksistentielt kald. Tiden var inde. Det jeg havde drømt om og forberedt mig på, var nu muligt.
når livet banker på: Eksistentielle kald
Igennem livet opstår der øjeblikke hvor de skift, vi drømmer om, er mulige. På den helt store klinge er det måske et hus, der er til salg eller en jobmulighed, der dukker op. På den lidt mindre klinge kunne det være en ven der inviterer dig på forlænget weekend, din datter på 8 der vil lave kakao til dig, eller en mulighed for at møde en af dine helte.
De situationer kunne vi kalde eksistentielle kald: Situationer, der kalder på at vi tager stilling til hvor vi er i tilværelsen og hvor vi gerne vil hen. Situationer, der viser at det vi længes efter ligger klar til os, og kalder på at vi slår til.
Hører vi de kald, når de opstår? Eller har vi for travlt?
Tør vi slå til?
Tror vi på det nytter?
Eller er vi fulde af forklaringer på hvorfor det ikke skal være lige nu?
Hverdagen, det altædende monster
Titlen på denne artikel er "Lille mand, hva' nu?", og det har tre rødder:
1) Hans Falladas roman der netop hedder "Lille mand, hvad nu?", hvor helt almindelige Johannes er nødt til at finde ud af hvad han vil stille op med tilværelsen, fordi ellers er det tilværelsen der bestemmer over ham.
Det kender de fleste. Hverdagen er et altædende monster. Pengene til terminen skal hentes hjem, dagene på kontoret bliver lange og tiden til eftertanke bliver for kort. Måske føles det som om livet ikke kunne blive anderledes, selv hvis man prøvede. Eller det er lidt for angstprovokerende overhovedet at tænke tanken.
Tør vi drømme Og håbe?
2) Peter Laugesens og Janus Kodals digt "Lille Mand", der er blevet sangtekst til "Dåser Rasler I Morgengry" fra højskolesangbogen. For mig handler den tekst om håb for den lille mand i den store verden, hvis han tør drømme og håbe.
“Vent og se hvad du finder / på det sted du nu går hen / Ku det ske at du vinder / over sortsynet igen?”
Lille mand skal forstås som m/k naturligvis. Det med at være en "Lille Mand" (m/k) handler først og fremmest om at vi er små mennesker i en stor sammenhæng. Vi kan miste troen på at det nytter noget at drømme, vi kan miste troen på at der også gemmer sig noget godt til os derude. Og vi kan blive kyniske og holde op med at håbe.
Hvordan hører vi når livet banker på?
3) "Hva' nu?" Sådan skrev Torben Ulrich til mig, da jeg bad ham signere den bog jeg havde købt af ham.
Torben Ulrich var tennisspiller, jazzmusiker, buddhist og fritænker, og har blandt meget andet en måde at gå til verden på, som ligger indfoldet i udtrykket "Hva' nu?"
Nemlig "Hva' nu?" som i: Hvad gives der, her og nu? Hvad drømmer du om, hvad er vigtigt for dig, hvem er vigtig for dig, hvor kommer du fra, hvor er du på vej hen, hvilke muligheder findes her og nu?
Holder du refleksionerne i gang, for eksempel i en dagbog eller i gode snakke med nære venner, og forsøger du at forholde dig nysgerrigt til verden omkring dig, så ser du det.
Og "Hva' nu?" som i: Hvad finder jeg så på at gøre, her og nu? Kan jeg gå nænsomt, opmærksomt og let legende til værks, så kræver det ikke bungee jump at lytte til de eksistentielle kald.
Så kræver det måske bare mod til at gå ud på isen. Og så er det måske mindre vigtigt om man lige gik til højre eller venstre, bare man bliver ved med at gå opmærksomt frem.
Og nyder rejsen undervejs.
At indfange øjeblikket hvor kantinen bliver mulighedernes rum
Torben Ulrich var også optaget af et af Platons gamle begreber: Khora. Fladt sagt betyder det bare rum, men når Torben Ulrich folder betydningen af ordet ud, så betyder det det sted, og det tidspunkt, hvor handling er mulig.
Der sad jeg, med min sildemad og min rødbedesalat, og kantinerummet gik fra bare at dufte let af gryderet og kogte æg til at være et khora, et rum og et tidspunkt ladet med mulighed.
Jeg tror du genkender den type øjeblik, jeg taler om. Og jeg tror også at du har erfaring med at slå til og handle når muligheden var der. Jeg tror også du har erfaring med at opdage det for sent. Eller være i tvivl. Eller have for travlt. Eller først opdage alt for sent, at du overhørte kaldet.
Måske er din datter voksen nu, og måske er der meget længere mellem at hun inviterer dig på kakao i legetøjskopper inde på sit værelse, end der var en gang. De fleste ville ønske at de havde slået til oftere, når livet banker på.
Hvis du vil videre med eksistentielle kald
Hvis du gerne vil blive bedre til at fange øjeblikket når det er der, så giv mig et ring eller læs mere her:
Hans Fallada: Lille mand, hvad nu? Oversat fra tysk 2022 af Jacob Jonia på Forlaget Silkefyret
Dåser Rasler I Morgengry, Nr. 152 i Højskolesangbogens 19. udgave. Tekst: Janus Kodal & Peter Laugesen, 2005. Melodi: Hans Ulrik, 1994
Lars Movin: Udspil. Samtaler Med Torben Ulrich. Lindhard og Ringhof, 2004.