Executive Coaching

"Your coaching has significantly improved my performance. By challenging me, encouraging self-reflection, and providing practical tools, you have helped increase my execution power and focus. These improvements have not gone unnoticed, as my leader has observed and acknowledged the positive changes.
I am now more confident in my abilities and feel well-equipped to tackle future challenges."
— VP QHSE, Pharmaceutical company

Mine klienter kommer af mange grunde

En kommer fordi han er ved at knække under ansvaret. En kommer fordi hun har mistet troen på sin arbejdsgivers værdier. En kommer fordi det er det eneste sted han kan indrømme at han er overvældet både hjemme og på arbejde. En kommer fordi han ikke har kræfter til at fuldføre den transformation, han har sat i gang. En kommer fordi hun er den eneste kvinde og eneste udlænding i et dansk ledelsesteam.

Der er også nogle der kan mærke at det er på tide med en forandring i livet, sådan som jeg selv mærkede det på et tidspunkt.

Andre igen sidder fast i uhensigtsmæssige strategier, der koster energi og slider på relationerne.

Fælles for dem er at de er kompetente, erfarne og har noget på spil.

Og at de har brug for et sted hvor de må en kompetent leder og et menneske i tvivl på en og samme tid.


Hvad får mine klienter ud af det?

Da han erfarer at det er OK at sige nej til sin chef, bliver ansvaret nemmere at bære. Da hun opdager at hun ikke behøver at elske sin arbejdsgiver kritikløst, begynder hun at elske sit arbejde igen. Da han accepterer sig selv som et menneske med begrænsninger, begynder han at tage søvn og træning alvorligt, og får kræfterne tilbage. Da hun finder modet til at stå tydeligt som eneste kvinde, vender stemningen i direktionen. Når han får øje på hvad han selv har på spil, kan han bedre sortere i hvad der er vigtigt.

Når mine klienter udfolder tvivlen og ser sig selv som det hele menneske de er, opstår der en klarhed. Det bliver lettere at handle med integritet, lettere at passe på sig selv og lettere at stå distancen.

De finder frem til en autentisk måde at være leder på, hvor de kan holde til det lange, seje træk, og hvor de kan stå inde for den person, de ser i spejlet.


Hvad er executive coaching hos mig? Og hvad er det ikke?

Mange forventer at jeg har værktøjer til dem. At jeg giver direkte feedback og fortæller dem hvad de skal gøre. Det er ikke det de får hos mig - og den slags kan man i øvrigt få i en rimelig kvalitet af sin GPT.

Det jeg tilbyder er et tillidsfuldt rum med nærvær og de spørgsmål, der skal til for at du får øje på det der er vigtigst for dig selv. Jeg har erfaringen fra coaching-rummet og fra den corporate verden til at høre, forstå og forholde mig reelt til det der bliver sagt.

Klienter der er motiverede for at arbejde med sig selv skaber store forandringer. Nogle siger det har været livsforandrende. At det har været den største gave de har givet sig selv.

Jeg siger ja tak til mange slags klienter, også dem der ikke helt ved hvad de vil arbejde med. Men klienterne skal have deres egen motivation for at komme. Hvis de bliver sendt af deres virksomhed mere eller mindre mod deres vilje, så plejer jeg at sige nej tak.

Læs mere om hvordan jeg arbejder og hvad de er i min værktøjskasse .


Hvordan foregår et forløb?

Før vi går i gang, tager vi en samtale, typisk på telefonen, hvor du har en mulighed for at vurdere kemien og fortælle lidt om, hvorfor du overvejer coaching. Jeg fortæller lidt om hvordan vi arbejder og hvordan vi kommer igang.

Typisk strækker et forløb sig over 10 sessioner à 60 minutter, der finder sted månedligt eller efter behov. Nogle gange er 5 sessioner nok, andre gange 15. Og andre igen bruger mig løbende hen over flere år.

Læs mere om hvordan det praktisk og konkret foregår.

Første skridt er at kontakte mig for en uformel kemi-samtale. Send mig en mail på kristian@kristian-aa-rasmussen.dk eller skriv til mig på www.linkedin.com/in/kristianaarasmussen


Til private

Jeg tilbyder også forløb til private som har brug for coaching men som ikke nødvendigvis er topledere. Det kan både handle om coaching og om psykoterapi. Jeg har begrænset kapacitet til disse forløb; send mig en mail på kristian@kristian-aa-rasmussen.dk eller skriv til mig på www.linkedin.com/in/kristianaarasmussen