Teamudvikling

Beslutningskraft begynder med tillid


Executive coaching hos Kristian aa ramsussen

Mine team-klienter kommer af mange grunde

Jeg har arbejdet med nyetablerede lederteams, hvor alle lederne var erfarne, men ingen var erfarne med hinanden. Jeg har arbejdet med lederteams i krise — enten fordi de har mistet troen på egen evne til at udrette noget, eller fordi de er blevet rystet af at være blevet overtaget af en helt anden type virksomhed. Jeg har arbejdet med teams der havde brug for hjælp til at lære hinanden at kende og til at finde den strategiske retning.

Fælles for dem alle er at de har brug for hjælp til at blive det bedst mulige team sammen — på en måde der gør det muligt for hver enkelt at have sig selv med på arbejde.


executive coach Kristian Aa Rasmussen

Hvad får jeres team ud af det?

Et stærkt team træffer bedre beslutninger, hurtigere, end noget enkelt medlem ville kunne. Det er den standard jeg sætter for teamudvikling.

Det forudsætter ægte tryghed. Og ægte tryghed er ikke fraværet af konflikt. Det er når I tør gå skævt af hinanden, fordi I ved at I er gode til at finde hinanden igen.

Når den form for tryghed er etableret, tør en leder tage det vigtigste emne op, selv om hun er i mindretal eller selv om det giver ballade. I er bedst som team når I tør tale om det allervigtigste med hinanden.


Hvordan foregår et forløb?

Sådan et forløb skal skræddersys til den virkelighed og det behov jeres team har. Det kan for eksempel se sådan ud:

Jeg glider ind i de almindelige månedlige ledermøder, hvor jeg skifter mellem rollerne som observatør, facilitator og deltager med selvstændige agendapunkter efter behov.

En eller flere dages offsite med skiftende fokus mellem forretningen og teamet.

Ad hoc-møder hvor vi behandler de temaer der er vigtige for jer.

Forløb over 12-18 måneder med inddragelse af bestyrelse, kunder og næste ledelsesniveauer.

Det starter med at I sætter mig ind i jeres forretning og jeres behov, og så designer vi sammen det forløb der gør jer i stand til at levere mere og være mere jer selv undervejs.