Lederudvikling

Bliv en bedre leder med målbar effekt på eksekvering, beslutningskvalitet og teamets performance. Når lederens kapacitet vokser, følger organisationens efter. Jeg tilbyder lederudvikling og coaching til ledere på C-level, der vil løfte deres lederprofil og skabe resultater.

Ring til mig
Skriv til mig

Bliv en bedre leder

Læs mere om lederudvikling ledercoaching executive coaching og organisationsudvikling hos Kristian Aa Rasmussen i København

Lederudvikling er et målrettet forløb, hvor vi arbejder direkte med de beslutninger og adfærdsmønstre, der driver ledelse i praksis. Det er ikke et kursus i hypede ledelsesmodeller, men et fokuseret samarbejde, hvor klienten får coaching og sparring tæt på forretningen.

Hvad vi typisk flytter:

  • Beslutningskvalitet og tempo:

    klare principper → færre omveje og bedre resultater.

  • Autonomi under dig:

    ejerskab flyttes ud i linjen → mikromanagement ned, momentum op.

  • Eksekveringsrytme:

    møder og opfølgning, der skaber fremdrift – ikke støj.

  • Risiko og robusthed:

    sund belastningsstyring og fastholdelse af nøgleprofiler.


Læs mere om lederudvikling ledercoaching executive coaching hos Kristian Aa Rasmussen i København

Hvornår giver lederudvikling størst effekt?

Når tempoet er højt, og kravene stiger, flytter få, præcise greb mere end store programmer og hypede selvudviklingsmetoder. Lederudvikling skaber særlig værdi i situationer som disse:

  • Transformationer eller strategier, der ikke bliver til adfærd.

  • Beslutningsflaskehalse og uklart ansvar.

  • Et lederteam uden fælles prioriteringer og energi.

  • Ny leder, der skal lande hurtigt og sikkert.

  • Topleder, der vil løfte kapaciteten under sig og sikre varig udvikling.


Sådan arbejder jeg med lederudvikling

Få greb, stor effekt. Vi arbejder på få, afgørende områder ad gangen og omsætter indsigter til konkrete handlinger mellem sessionerne.

  • Forretningen som omdrejningspunkt:

    Fokus på beslutninger, ansvar, beslutningsret og en eksekveringsrytme, der holder.

  • Iteration:

    Efter hver session gennemfører klienten 1–2 konkrete greb, der giver effekt på dit eget lederskab og i organisationen. Små justeringer - stor effekt.

  • Fortroligt og præstationsfrit:

    Jeg skaber et fortroligt rum, hvor præstationspresset er fjernet, så der bliver plads til at tænke klart og handle målrettet. 

  • Etiske dilemmaer:

    Beslutninger, lederen kan stå på mål for.


Temaer for personlig lederudvikling

I et forløb kan vi både arbejde med konkrete udfordringer og med konstant forbedring. Typiske fokusområder, som jeg tilpasser til konteksten og klientens mål:

  • Ledelse i modvind:

    Hold kursen, når presset stiger.

  • Transformationer:

    Skab retning, momentum og ejerskab i hele organisationen.

  • Toplederens personlige energi:

    Levér nu – og i det lange, seje træk.

  • Byg et stærkt team:

    Fra roller og møder til kultur og performance.


Er et coachingforløb det rette valg?

 

Lad os afklare det på 15 minutter. Book en kort, fortrolig samtale – så vurderer vi sammen, om et forløb vil flytte det, der betyder mest i din organisation.

 
Book en indledende samtale

Hvordan foregår et coachingforløb?

Vi mødes hos mig i København med udsigt til Christianshavns kanaler. Virtuelle møder er en mulighed, selvom fysiske sessioner ofte virker bedst. Jeg har enkelte dage i løbet af måneden, hvor jeg kører ud til klienter. Ikke to coaching-forløb er ens, men indeholder typisk:

  • Afklaringssamtale:

    Hvad vil klienten gerne arbejde med og er vi et match?

  • Forløb:

    Typisk 10–15 sessioner; vi sætter kadencen efter behov og har sessioner ugentligt eller månedligt. Målet er minimalt tidsforbrug, maksimal effekt.

  • Løbende kalibrering:

    Vi evaluerer progressionen og justerer.


Hvem er mine klienter typisk?

Ledere med noget på spil: C‑level, VP/SVP og direktører med ansvar for andre ledere eller kritiske leverancer. Fællesnævneren er motivation, handlekraft og ønsket om at blive en bedre leder.

Som executive coach og rådgiver arbejder jeg der, hvor ledelse mærkes i forretningen: beslutninger, ejerskab og eksekvering. Jeg har selv siddet i topledelsen (VP/SVP HR) i internationale virksomheder og navigeret gennem store transformationer. Dertil kommer en baggrund som psykoterapeut, studier i filosofi og nogle formative år som sømand. Det giver mig et bredt grundlag: Jeg kan tale forretning og menneske i én og samme sætning. Jeg ved, hvordan det føles, når kravene stiger - at være topleder er en ekstremsport.

Jeg møder mine klienter uden fordomme men med høje ambitioner på deres vegne. Fokus er ikke at vinde, men at udøve klar ledelse og træffe bedre beslutninger, som kan mærkes hos medarbejdere, kunder, investorer og partnere. Og som i sidste ende giver resultater i forretningen.


FAQ om lederudvikling

  • En god leder får de rette ting til at ske. Både nu og i det lange, seje træk. Det kræver stærke beslutninger, velfungerende teams og solide menneskelige kvaliteter. Kravene til ledelse ændrer sig løbende, og derfor er en god leder også én, der tager sin egen udvikling alvorligt og løbende justerer adfærd, prioriteringer og arbejdsform.

  • Start med at kende dine egne værdier: Hvad er vigtigst? Og hvad vil du stå for som leder? Afklar derefter, hvad der er på spil for dig. Næste skridt er feedback fra dem, der er afhængige af din ledelse: din egen leder, dine lederkolleger og dit team. Hvordan oplever de dig, hvad virker, og hvad savner de? Opgaven er at bringe værdier og adfærd i overensstemmelse. Det kræver refleksion, mod og konsekvent arbejde.

  • Lederegenskaber skal udvikles og vedligeholdes. I modsætning til sport ændrer disciplinen lederskab sig konstant, og træningen står sjældent i kalenderen. Sæt derfor tid af til bevidst praksis: reflekter over dine beslutninger, søg sparring hos kolleger, eksperimentér med nye greb og lær systematisk af fejl. Coaching samler netop de elementer og omsætter dem til handling.

  • Lederudvikling rummer to spor: et indre og et ydre.

    • Det indre spor: Du afklarer værdier, ambitioner og hvilken leder, du ønsker at være.

    • Det ydre spor: Du omsætter afklaringen til praksis: nye vaner, tydeligere beslutninger og konkrete ændringer i din måde at lede på.

    Forløbet binder sporene sammen: Vi tester nye greb, lærer af det, der virker, og justerer undervejs. Et målrettet coachingforløb sikrer, at indsigt bliver til handling – og til resultater i organisationen.